Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lokaldysten

30. maj 2017 17:30 -19:30

I foråret 2013 udviklede Kultur, Service & Events og foreninger i de to landsbyer Rødding og Ulbjerg et koncept for en lokal motionskonkurrence i forbindelse med Hærvejsløbet. Det blev en stor succes med deltagelse af halvdelen af borgerne i de to byer. I 2014 og 2015 blev konkurrencen igen afviklet, begge gange med deltagelse af 8 byer. Deltagerbyerne fremhæver som et positivt element, at alle borgere, uanset alder og fysisk niveau, kan deltage i konkurrencen.

Hver deltager samler point ved at bevæge sig flest mulige omgange på ruterne i de 2 timer arrangementet varer. Derfor handler arrangementet om at få flest mulige borgere til at deltage, så der samlet kan tilbagelægges de længste distancer på ruterne. Byernes samlede antal tilbagelagte kilometer sættes i forhold til antal indbyggere i byen. Alle borgere kan deltage uanset alder og fysisk niveau. Alle landsbyer med over 200 indbyggere og under 3000 indbyggere kan deltage i konkurrencen.

Her i Mammen har vi vundet 2 gange. I 2016 måtte vi “nøjes” med en flot 2. plads. Vær med til at sikre succesen endnu engang og deltag på en eller flere af de forskellige ruter. Løbene starter og slutter på den store parkeringsplads overfor kirken.

Se folderen her

Lokaldysten 2017 i Mammen

 

Detaljer

Dato:
30. maj 2017
Tidspunkt:
17:30 -19:30
Hjemmeside:
http://oplevelser.viborg.dk/Idraet/Haervejsloebet-lokaldysten

Arrangør

Mammen Forsamlingshus & Beboerforening

Sted

Parkeringspladsen og “bålpladsen”
Mammen Byvej 64B
Mammen, Bjerringbro 8850 Danmark
+ Google Maps