Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lokaldysten og byfest 2019

14. juni 2019 17:00 -23:30

Tiden nærmer sig, snart er der byfest i Mammen

Lokalrådet afholder stor byfest fredag den 14. juni 2019 i forbindelse med afholdelsen af lokaldysten

Flere år i streg har Mammen deltaget i Lokaldysten, og hvert år har vi oplevet et meget flot engagement. Måske netop derfor har vi også været så heldige at vinde flere flotte pengepræmier på den konto. Men hvad er pengene brugt til, og er kassen tom? Nej, bestemt ikke og Lokalrådet har i samarbejde med flere foreninger i Mammen, gjort sig flere overvejelser om hvad pengene kunne bruges til, og hvordan de kunne få bedst gavn for hele Mammen by. I skrivende stund er der indkøbt borde bænke sæt til Byparken, julebelysning ved byportene og en sprit ny trailer til byens flagtænger samt udgifter til driften af vores fælles hjemmeside, mammenby.dk. Derudover har vi købt en 5 års forsikring til byens hjertestarter, og betaler hvert år for service af selvsamme maskine. En hjertestarter uden service er ingenting værd, den skal holdes i konstant topform – og netop den udgift vil Lokalrådet tage sig af så længe det rent økonomisk er en mulighed.

NYT: Se her
Lokaldysten skaber aktivitet og spreder sammenhold og hygge på tværs. Derfor synes vi det er oplagt også at bruge nogle af pengene til et socialt arrangement – en byfest for alle, små og store, unge og gamle. Vi starter klokken 19.45 på sportspladsen ved klubhuset, lige efter Lokaldysten. Vi har bestilt helstegt pattegris med tilbehør fra Slagter Hald. Musikken leveres af vores helt “egen” Ørligur – han spiller fra 21:00 – 01:00. Desværre står der i den ene uddelte flyer, at der kan købes pølser ved P-pladsen, det er en fejl – vi håber naturligvis at så mange som muligt deltager i fællesspisningen klokken 19.45.

Tilmelding
Billetter købes og bestilles senest den 30. maj ved Erik Dalby på telefon: 4049 7156 eller hos Peter Rasmussen på telefon 3030 5585.

Priser: Voksen 100,- Barn (u. 12 år) 50,-

Vi glæder os til at se jer
Lokalrådet i Mammen, MIF, Ungdomsklubben, Mammen forsamlingshus og beboerforening og FDF Mammen

Detaljer

Dato:
14. juni 2019
Tidspunkt:
17:00 -23:30

Sted

Mammen forsamlingshus
Mammen Byvej 89
Mammen, Bjerringbro 8850 Danmark
+ Google Maps