- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Fællesspisning og musik
25. februar 2017 18:30
Under titlen “mere liv i forsamlingshusene” giver Viborg Kommune hvert år tilskud til kulturelle arrangementer i udvalgte forsamlingshuse rundt om i kommunen. Nu er turen kommet til Mammen Forsamlingshus.
Lørdag 25. februar klokken 18.30 går det løs i Mammen Forsamlingshus, der med tilskuddet fra kommunen i ryggen har hyret bandet Modvind, som giver koncert denne aften, hvor der også er fællesspisning på programmet.
Menuen er en god, gammeldags én af slagsen med tarteletter med høns i asparges til forret; herefter glaseret hamburgerryg med hvide kartofler, grøntsager, sødt, surt og champignonssauce. Og endelig rundes hele herligheden af med kaffe og lagkage.
Tilmelding til Mikkala senest 14. februar på 2343 2533
Pris for medlemmer: kr. 220,-
Pris for ikke medlemmer: kr. 250,-